Jeg har siden 2011 arbejdet som psykolog i psykiatrien med udredning og behandling af mennesker med psykiske lidelser, primært psykoser og rusmiddelpsykiatri. Jeg har mange års erfaring med psykoseterapi med anvendelse af psykodynamisk og eksistentiel tilgang. Psykosen kan være en mestringsstrategi den enkelte anvender ubevidst til at håndtere svære livsvilkår, traumer og/eller følelser.
Undervisning og rådgivningssamtaler for pårørende til mennesker med psykoser har været meget meningsgivende for mig.
Jeg har superviseret tværfaglige personalegrupper, læger og psykologer under efteruddannelse.
Jeg er autoriseret psykolog, godkendt specialist i psykoterapi af Dansk Psykolog Forening og har taget en 2 årig terapeutisk uddannelse indenfor psykodynamisk retning. Jeg har desuden kurser indenfor blandt andet eksistentiel retning og compassion fokuseret tilgang.
Med mine mange års erfaring med terapi til mennesker med alvorlige psykiske lidelser, rusmiddelafhængighed, omsorgssvigt og traumer i bagagen har jeg fundet det værdifuldt at tilpasse terapien og tilgangen til den enkelte.
Fra 2023 har jeg arbejdet som selvstændig psykolog med min egen praksis, hvor ro, nærvær og tid til fordybelse er grundelementer, som jeg kombinerer med min teoretiske baggrund. For mig er det væsentligt, at vi sammen finder ud af, hvad du har brug for i terapien og hvordan vi skaber de bedste rammer for din udviklings- og forandringsproces.
I 2024 har jeg været på kursus i Reikihealing og tilbyder healing både som selvstændig behandling og i kombination med terapisamtaler.
Jeg har et holistisk menneskesyn og det er naturligt for mig at integrere dette i min behandling.
CV
Født: 1982
Skolegang: 9. kl. afgangseksamen 1998 fra Sunds skole
Studentereksamen: Herning Handelsskole 2001
Kandidatuddannelse: Cand.psych. fra Aarhus Universitet 2010
Autorisation: 2014
Specialist i psykoterapi ved Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab: 2021
Erhvervserfaring: Psykolog i Regionspsykiatrien, Region Midtjylland 2011-2023
Selvstændig: Egen praksis siden 2023
Mestergraden i Reiki healing: 2024
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes